Om BOCART 2017-10-30T00:05:47+00:00

Historien om BOCART

BOCART blev grundlagt i 1990, og nærmer sig sin 30 års fødselsdag. Men rent faktisk starter historien om BOCART en del år tidligere.

Stifteren af BOCART, Bo Sørensen fik, som kun 18-årig mekanikerlærling idé, da han besøgte noget familie i Belgien i starten af 80´erne. Under besøget prøvede Bo at køre go-kart på bane.

– Jeg sagde til mig selv, at sådan nogle ville jeg lave, når jeg kom hjem, fortæller Bo og indrømmer, at han er en langsom starter.

For der skulle gå næsten 10 år med overvejelser, inden han begyndte i garagen og skuret på i alt 44 kvm hjemme hos forældrene i Sdr. Felding. I 1990 begyndte Bo Sørensen at producerer de første BOCART´s.

Produktionen foregik i forældrenes garage, og gennem de næste år blev der høstet mange erfaringer og produktionen voksede støt. Der blev ansat medarbejdere for at produktionen kunne følge med efterhånden som ordrerne kom ind.

Pladsen blev efterhånden for trang i garagen, og firmaet måtte kigge efter et domicil med mere plads.

I 1995 rykkede firmaet ind i større lokaler og der kom endnu mere gang i produktionen. I begyndelsen var der plads nok i en bygning, men efterhånden som produktionen voksede og pladsen blev mere trang, blev produktionslokalerne udvidet mere og mere og i en periode rådede BOCART over ca. 1600 km2.

I 1997 fik de første udenlandske kunder øjnene op for den danske produktion af terrængående gokarts, og langsomt blev der opbygget større og større produktion til eksport.

Eksporten udgjorde i starten af 00´erne omkring 80% af produktionen, og der blev eksporteret til Tyskland, Holland, Belgien, Luxemburg, Frankrig, England, Irland, Norge, Sverige, Australien, Korea og flere andre lande.

Finanskrisen ramte BOCART i slutningen af 2008, og samtidig blev virksomheden udfordret af billige kinesiske crossmaskiner og ATV´er der strømmede ind på de europæiske markeder, og produktionen af BOCART blev løbende skaleret ned, for i 2013 at blive stoppet helt.

Inden produktionen blev stoppet nåede både Top Gear-værten – Jeremy Clarkson at købe 2 stk BOCART, og han havde BOCART med i et Top Gear-program for fremvisning.

En anden kendt kunde var David Beckham, der også købte 2 stk BOCARTs, som den dag idag er et brand som er rigtig godt kendt i en stor del af verden.

Efter produktionen af BOCARTs blev lukket levede virksomheden en lidt omtumlet tilværelse. Bo Sørensen blev ramt hårdt, men kæmpede for fortsat at servicere de mange kunder der fortsat havde behov for reservedele og service, og selvom kunderne så småt opgav de billige kinesiske maskiner på grund af deres dårlige holdbarhed, og vendte tilbage til den solide danskproducerede BOCART, så var Bo ved at være slidt og havde længe gået med at ønske om at afhænde BOCART.

I løbet af sommeren 2017 indledte Bo Sørensen forhandlingerne med køber til virksomheden, og i oktober 2017 overtog den nuværende ejer, Thomas Jensen, virksomheden.

BOCART er dermed sikret i mange år fremover. Ambitionerne er i første omgang igen at give kunderne en god og hurtig levering af reservedele, og service på deres BOCARTs rundtom i landet.