BOCART ApS søger produktspecialist til Sjælland og Øerne

Vi søger en produktspecialist, der færdes hjemmevant hos ungdomsskoler, efterskoler og sociale bosteder, og som kan introducere et innovativt læringsværktøj med indbygget off-road race og massevis af sjove timer og motivation af unge i retning af erhvervsrettet uddannelse.

Du er sikkert allerede sælger eller produktspecialist (eller drømmer om at blive det). Du har dine salgsværktøjer på plads – og du har måske også kendskab til pædagogisk arbejde og undervisning. Du brænder for at bidrage til en bedre verden, og du synes, det er spændende at udbrede BOCARTen som værktøj i vores kunders arbejde med at motivere unge i retning af erhvervsfaglig uddannelse via praksisfaglige aktiviteter og tilknyttede digitale løsninger.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til institutioner og skoler, eller at du hurtigt kan sætte dig ind i, hvordan hverdagen hos vores kunder fungerer; ligesom du ikke er bange for at få mudder mellem tænderne, når du demonstrerer BOCARTen ude hos kunderne, på messer eller på vores kommende demo-/testbane på Møn.

Du trives med en travl hverdag, og du værdsætter frihed under ansvar samtidig med, at du gør en dyd ud af at nå en fælles målsætning. 

Du tør noget og vil gerne bidrage med dine idéer. Du er vant til livet på farten, og du har det nemt med mennesker; uanset om det er en kollega eller en kunde, som behøver din hjælp. Du er positiv af sind og når langt med dit smil og en konstruktiv tilgang til udfordringer.

Om jobbet:

Du vil få ansvaret for at udvide vores samarbejde med endnu flere institutioner og skoler i Danmark, men især Sjælland og Lolland-Falster har dit fokus. 

Vi forventer, at du servicerer kunder og planlægger møder fra dit hjemmekontor eller fra lokalerne på Møn. Vi får mange henvendelser fra interesserede kunder, og BOCART er velkendt gennem mange år som et produkt i høj dansk kvalitet, så der er et godt udgangspunkt at arbejde fra. 

Din optimale bopæl er Sydsjælland, Møn eller Falster. Vi forestiller os, at du typisk vil have en fast, ugentlig kontordag på hovedkontoret på Møn og ellers kører ud hjemmefra i firmabil med demo-BOCART i det daglige. 

Vi tilbyder

BOCART er en lille virksomhed, og vi arbejder i et uformelt, rart og travlt miljø, hvor du har stor indflydelse på din egen hverdag, og hvor vi alle har det skægt med det, vi hver især bidrager med. Entreprenørånden og engagementet er stort, og du vil i det daglige få masser af udfordringer og god sparring. Når du starter hos BOCART, så er det vores fælles mål, at du får succes.

Stillingen er fuld tid. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med fast grundløn og provision.

Er du den rigtige kandidat til jobbet?

Ansøgning og evt. spørgsmål rettes til Thomas Kainø Jensen, mobil 23 60 99 50 / Mail  thomas@bocart.dk

Ansøgningsfrist er søndag den 4. oktober 2020. Vi forventer samtaler på Møn og afklaring i løbet af oktober 2020.

Se en video her fra vores kunder rundt om i landet:

BOCART bliver ofte brugt som et undervisning- og motivationsværktøj hos vores kunder